Har du lyst til at give dine ansatte lidt ekstra forkælelse? Måske på grund af et hårdt år? Eller fordi året faktisk er gået rigtig godt i virksomheden? Har dine ansatte løbet ekstra stærkt for at kunne følge med alle opgaverne? Der kan være mange årsager til, at du har lyst til at give dem lidt ekstra.
Få her nogle tips til hvordan – for der er nemlig mange gode grunde til, at man bør forkæle de ansatte lidt ekstra. Det vil komme alle til gavn.
Giv dem en ekstra gave
De fleste ansatte får fast en julegave hvert år. Men der er faktisk masser af muligheder for, at give dem andre gaver i løbet af året. Du kan for eksempel sende dem på påskeferie med firma påskegaver til dem alle. Det vil forsøde den lille ferie lidt ekstra og er bestemt ikke noget, de regner med. Du giver dem derfor også en dejlig overraskelse. Husk dog at du kun må give gaver for 1200 kr. om året inklusiv moms til dine ansatte.
Sæt tid af til træning på kontoret
Motion gør os glade. Det er et faktum, vi ikke kan komme udenom. Masser af forskning viser, at hvis vi bruger vores krop og holder os ved lige, så præsterer vi også bedre. Du kan derfor begynde at sætte tid af til at dine medarbejdere kan træne i deres arbejdstid.
Køb en crosstrainer til kontoret
Uanset om dine medarbejdere skal have lov at træne i deres arbejdstid eller ej, så vil en frit tilgængelig crosstrainer skabe glæde. Hvis du har plads til at lave et sted med nogle få træningsmaskiner, så bør du helt sikkert kigge på crosstraineren. Det er en god og alsidig maskine, som vil kunne give god træning til langt de fleste. Inden du køber en crosstrainer, bør du dog læse anmeldelser på dem, så du køber en af god kvalitet.
Inviter dine ansatte med på et weekendophold
Har du ikke så mange ansatte og har i et godt sammenhold? Så vil et weekendophold helt sikkert falde i god jord. Det kan enten være til et sted i Danmark, men du kan også kigge på ophold i både London og Berlin. Det er begge dejlige byer som er forholdsvis billige, at komme til. Med et weekendophold vil I også komme endnu tættere på hinanden som kollegaer. Jo bedre man har det sammen, jo bedre kan man også arbejde sammen.