Bliv kongelig – med Royal Copenhagen

bz11

Tidligere var Royal Copenhagen kendt som Den Kongelige Porcelænsfabrik. Deres porcelæn var forbeholdt kongehuset og samfundets øvrige top. Og siden deres start i 1775 har deres blåmalere, som deres kunstmalere er kendt som, været berømte for deres evner. Det er ikke uden grund, at det tager 4 år at opnå denne kunnen.

Og tænker du kongeligt porcelæn, kan du ikke undgå at tænke på farven blå. Blåt på hvidt. Og du tænker også på kulturarv, for kongeligt porcelæn i form af det Musselmalede stel hører til i dansk kulturarv. Over 240 års erfaring fornægter sig ikke. Hver detalje er håndmalet med kærlighed og passion.

Porcelæn var højeste mode i Europa, og stilen blev kopieret fra kinesisk porcelæn, da det lykkedes at lave porcelæn i Europa. Mønsteret er en stilisering af de mønstre, der blev benyttet i Kina, og det er derfor en blå krysantemum i dag er det, vi forbinder med det mest stilistiske stel, Danmark nogensinde har set.

Hos KopK er man lige så vilde med kongeligt porcelæn som alle andre, og de fører et stort udvalg lige fra det klassiske Musselmalede stel, der har været elsket i generationer, til de moderne fortolkninger, der er på markedet i dag, som for eksempel Hvid Elements.

Hvidt og yndigt – perfekt til en prinsesse eller dronning

Med Stel Hvid Elements har Royal Copenhagen samlet hele sin historie i et stel og har samtidig skabt et rent, nordisk udseende, der kombinerer enkelthed og rene linjer med detaljer.

Stellet er holdt helt i hvidt uden bemaling, men det er ikke desto mindre fyldt med historie, og ophavet er så kongeligt, som det kommer. For med Hvid Elements får du de oprindelige rifler, der er den velkendte base fra det Musselmalede stel, du får kanten fra Halvblonden, og du får takker fra det overdådige, royale Flora Danica.

Selvom stellet er hvidt og fremstår meget rent, så er det mere end bare en hvid kop eller en hvid tallerken, du kan sætte på dit bord. Detaljerne er diskrete, men samtidig springer de i øjnene, ligesom de gerne vil vise, hvem de er, og hvor de kommer fra.

Der er helt klassiske faconer på tallerkener, skåle og kopper, som du kender og elsker dem fra resten af de serier, Royal Copenhagen producerer. Og der er bølgede fade, hvor funktionalisme og modernisme møder elementer fra historien og smelter sammen i en ny og smuk form, der vil pryde på ethvert bord. Og der er en slank og smuk kande med tilpas meget kant.

Hvidt og blåt går hånd i hånd

Hvid Elements kan sagtens stå alene med sine lånte detaljer fra andre stel. Et hvidt bord på historiens vinger, køligt og skandinavisk. Eller det kan kombineres med et af de mange andre stel og få et snert af den kendte blå.

Det gode ved Royal Copenhagen er, at de aldrig går på kompromis med deres eget design, og derfor går alle deres stel hånd i hånd og kan kombineres på en hvilken som helst måde, du måtte ønske det. Det kan forblive hvidt, det kan få noget blåt, eller en helt anden farve.

 


Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt indhold.